Get In Line Tee strikkes i det lækreste, blødeste bomuld fra Lang Yarns på en 5mm pind. Den er hurtig at strikke, og så er konstruktionen sjov og ny. Du strikker nemlig 1 panel fra ærme til ærme, og strikker derefter kroppen oppefra og ned. På denne måde havner du aldrig på "Sleeve Island", men kan samtidig regulere længden helt efter egen smag. Smart, ikke?
Størrelser: A (B) C (D) E
Svarende til brystmål: 80-90 (90-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm
Om størrelserne: Get In Line Tee er en klassisk rib-tee med korte ærmer og smukke skuldre. Tee’en strikkes i 2 paneler og er designet til at have et positive ease på 5 til 15 cm.
Teens mål:
Længde midt bag: ca. 48 (49) 52 (54) 57 cm
Overvidde: 95 (105) 115 (125) 135 cm.
Ærmer: 12-15 cm.
Materialer: Der strikkes i Lang Yarns ”Amira” og garnforbrug er estimeret til: 6 (7) 7 (8) 9 nøgler
Strikkefasthed: I 3*3 rib (3 r, 3 vr), vasket og blokket, 15m * 24 p = 10*10 cm. Det er strikkefastheden i højden, der er den vigtigste at ramme rigtigt, da det er denne, der bestemmer bredden på din tee.
Tip! Amira er et garn, som er meget nemt at arbejde med, når det er vådt. Det kan derfor blokkes meget, som du selv synes. Giv det et forsøg, når du vasker din strikkeprøve
Anbefalede pinde: Pind 5 mm (40 og 80 eller 100 cm) og pind 4 mm (40 og 80 cm)
top of page
kr 50,00Pris
bottom of page