top of page

Gør dig klar til at prøve noget nyt! Her strikker vi i forskellige retninger. 

Get In Line Sweater strikkes i 2 paneler i 4*4 rib. Det første panel starter ved højre ærme, hvor ribkanten strikkes, herefter strikkes ærmet med udtagninger, og oppe ved skulderen slås ekstra masker op til kroppen. Krop og skulder strikkes frem og tilbage med smukke udtagninger, og deles herefter til et forstykke og et bagstykke. Disse strikkes hver for sig og samles igen til venstre skulder, som strikkes frem og tilbage med indtagninger. Til sidst lukkes kroppen af og ærmet strikkes rundt med indtagninger og afsluttes med en ribkant. Der samles masker op til panel 2 rundt langs kroppen, og der strikkes i 4*4 rib og afsluttes med en ribkant. Slutteligt samles masker op til halskanten, som strikkes i 1*1 rib med indtagninger på begge skuldersider og foldes ned.

 

Størrelser: A (B) C (D) E
Svarende til brystmål: 80-90 (90-100) 100-110 (110-120) 120-130
Om størrelserne: Get In Line Sweater er en klassisk rib-sweater med smukke detaljer. Sweateren strikkes i 2 paneler og er designet til at have et positive ease på 20-30 cm.
Sweaterens mål:
Længde midt bag (eksklusive ribkant i hals): ca. 50 (53) 55 (60) 63 cm
Overvidde: 110 (120) 130 (140) 150 cm.
Ærmer: ca 50 cm for alle størrelser. Ribkanten kan bukkes om for kortere ærmer.
Materialer: Lang Yarns Merino 150 og Lace Mohair:
Merino 150: 8 (9) 10 (11) 12 nøgler
Lace mohair 4 (5) 5 (5) 6 nøgler
Strikkefasthed: I 4*4 rib, vasket og blokket, 19m * 23 p = 10*10 cm. Vær opmærksom på, om din strikkeprøve giver sig i HØJDEN ved vask, dette vil få betydning for sweaterens bredde og ærmernes længde. Det er forklaret undervejs, hvornår du skal tage hensyn til, om strikkeprøven gav sig i højden. Hvis din strikkeprøve giver sig meget i højden, risikerer du en for bred sweater, hvis ikke du justerer efter det. Anbefalede pinde: Pind 5 mm (40 og 80 eller 100 cm) og pind 4 mm (40 og 80 cm)

 

Sværhedsgrad: øvet (eller bare modig og nysgerrig, du bliver holdt fint i håndenn undervejs :-) )

Get In Line Sweater

kr 55,00Pris
    bottom of page