Det' Talje Kjolen er en let sommerkjole med brede stropper som taljeres smukt til korppen. Der er rigeligt med tilpasningsmuligheder undervejs, som gør det muligt at lave en kjole, der passer perfekt til din krop.
Størrelser: A (B) C (D) E (F)
Svarende til brystmål: 70-80 (80-90) 90-100 (100-108) 108-120 (120-128 cm)
Om størrelserne: Kjolen er designet til at have et positive ease på ca. 0-10 cm afhængigt af størrelsen. Grundet mønsteret er der mere end 5 cm mellem hver størrelse, og derfor følger størrelserne heller ikke de standardmål, du måske er vant til. Kjolen er eftergivelig i bredden. Ønsker du derfor en mere tætsiddende kjole, eller ligger du mellem 2 størrelser, kan du gå en størrelse ned. Kjolen kan vendes, så ryggen kommer foran, hermed opnås en dybere udskæring.Kjolens mål: 80 (90) 100 (108) 120 (128) cm i overvidden og ca. 90 (90) 92 (94) 98 (104) cm i længden, men længden justeres nemt til egne mål.
Strikkefasthed:
Mønsteret opstår ved at man strikker alle maske r på retsiden, og fra vrangsiden strikkes *8 (7) 8 (7) 8 (7) vr, 2 r*. I opskriften benævnes den ”linje” der opstår med de skiftevis 2r/2vr for ”mønsterlinjen”.
20 masker * 30 pinde = 10X10 cm. Strikkeprøven er uddybet på side 2.Anbefalede pinde: pind 4 mm til selve kjolen, pind 3.5 til icord-kanter i ærme og hals.
Materialer:
Garnalternativ 1: 2 tråde Jawoll Silk fra Lang Yarns (grå kjole på opskriftens forside)
Garnalternativ 2: 2 tråde Jawoll fra Lang Yarns
Garnalternativ 3: 1 tråd Froehlich Strømpegarn og 1 tråd hjertegarn Alpaca 400 eller lignende følgetråd. (blå kjole på opskriftens sidste side)Garnforbrug:
450 (500) 500 (550) 600 (650) gram Jawoll Silk eller Jawoll (50 gr, 210 meter)
Eller:
250 (300) 300 (350) 400 (400) gram Froehlich Strømpegarn (50 gram, 180 meter + stoppegarn) holdt sammen med 100-150 (150) 150 (150) 200 (200) gram Alpaca 400. (50 gram, 400 meter)Om garnforbrug: Garnforbruget er estimeret ud fra at der skal kunne reguleres lidt på længden, og at alle opskriftens foreslåede ind- og udtagninger laves. Dog er disse valgfrie. Ønsker du ikke at lave indtagninger i taljen, eller under hoften, kan du få brug for ekstra garn. Dette gælder ligeledes hvis du ønsker ekstra længde på din kjole. Omvendt kan du måske klare dig med mindre garn, hvis du ikke laver udtagninger over hoften, eller hvis du strikker din kjole kortere.
Sværhedsgrad: Let øvet. Selve teknikkerne er nemme, men kjolen kræver at man har overblik.
top of page
kr 55,00Pris
bottom of page